jump to navigation

Arto-info

arto-logo.pngDenne side henvender sig til forældre, lærere, pædagoger, SSP-medarbejdere og andre, som har en interesse i at vide noget om børn og unges brug af det sociale netværkssite Arto. Siden her giver et generelt indblik i, hvordan langt de fleste børn og unge anvender Arto.

I 2005 gennemførte jeg en omfattende undersøgelse af unges brug af Arto i forbindelse med mit speciale i Medieformidlet Kommunikation på Aalborg Universitet. Resultaterne herfra vil jeg formidle på denne side, hvor du også kan downloade mit speciale, artikler, jeg har skrevet, powerpoint-præsentationer mm. Siden indeholder også en række gode råd om Arto til voksne og børn/unge.

Pt. skriver jeg på min ph.d.-afhandling, som handler om danske unges brug af sociale netværk på internettet, og jeg blogger ofte om mine resultater på Min PhD Blog.

Oversigt

Hvad er Arto?
Den bedste måde at forstå Arto er at betragte det som et ‘mødested’ på internettet. Fokus for brugerne er at kommunikere med og bibeholde kontakten til deres eksisterende venner samt at finde nye venner. Langt de fleste Arto-brugere anvender hjemmesiden til at kommunikere med nogle, som de kender fra deres fysiske omgangskreds; vennerne fra klassen, fritidsklubben eller byen. Nogle finder også nye venner på Arto, som de dog meget sjældent mødes med uden for hjemmsiden.

Arto er bygget op på den måde, at man ansøger om venskab med hinanden. Hvis man har accepteret en andmodning om venskab, er man på venneliste med hinanden. Dermed er venskabsbegrebet en smule udvidet på Arto, og mange har over 100 Arto-venner.

Om min undersøgelse
Jeg gennemførte min undersøgelse over syv måneder; fra februar til september 2005. Jeg havde min egen profil på Arto, hvor jeg var ‘mig selv’ – en specialestuderende fra Aalborg Universitet, som skulle gennemføre en undersøgelse af Arto. Mit formål var derfor åbent kommunikeret til brugerne. I syv måneder var jeg online på Arto hver dag i ca. halvanden time, hvor jeg observerde og kommunikerede med brugerne. Løbende skrev jeg feltnoter og tog billeder fra hjemmesiden for at dokumentere mine observationer. Sideløbende gennemførte jeg en spørgeskemaundersøgelse, hvor brugerne svarede på generelle spørgsmål om Arto. Jeg havde ligeledes gruppeinterviews og mange uformelle samtaler og chat med brugerne. Jeg fokuserede på kernebrugerne, som er mellem 12 og 17 år – og havde fokus på det generelle brug af Arto.

Information – Hvad bruger unge Arto til?
Den mest brugte funktion på Arto er gæstebogen, som brugerne anvender til at skrive små beskeder til hinanden. Det er oftest korte hilsner, søde eller venskabsbekræftende beskeder og lignende. Den mest typiske besked er “Hej, hvad laver du?”. Det handler ikke så meget om, at de unge gerne vil vide, hvad hinanden laver, men det handler om at bekræfte hinanden og vise, at man stadig er venner.

Mange unge kommenterer hinandens billeder i billedgalleriet – og mange efterspørger disse kommentarer, som er meget centreret omkring udseendet. Oftest skriver man, “Hvor er du lækker, smuk, dejlig osv.”

Langt de fleste børn og unge ser Arto som en forlængelse af hverdagen og bruger sitet som supplement til sms, MSN Messenger eller ansigt-til-ansigt-kommunikation med deres “offline-venner”.

Hvad betyder Arto for de unge?

Hvad siger de unge selv?
Eksempler fra min undersøgelse på brugernes svar på spørgsmålet ‘Hvad betyder Arto for dig?’

Som det ses, fremhæver de unge selv især vennerne, når de skal beskrive, hvad Arto betyder for dem.

Downloads

Speciale: “Ungdom, venskab og identitet
Specialet er skrevet i forbinelse med min kandidatuddannelse i Medieformidlet Kommuniation og indeholder derfor kapitler, som nok ikke er relevante for den, der gerne bare vil vide, hvad unge anvender Arto til. Jeg vil anbefale, at du læser kapitel 1 (indledning – s. 14), kapitel 2 (en beskrivelse af hjemmesiden – s. 26) og kapitel 5 (analyse – s. 106) for at få et godt indblik i unges brug af Arto.
Specialet kan downloades her.

Artikel: “Bag om Arto.dk – fra venskaber til mediepanik
Denne artikel har jeg skrevet for Kommunikationsforum og handler om, hvad unge primært bruger Arto til, og hvad de får ud af det – og så ser artiklen lidt kritisk på mediernes behandling af Arto.
Læs artiklen her.

Artikel: “Til kamp mod ‘fakerne’ – om oprigtighed og sikker chat på Arto”
Denne artikel handler om, hvordan man som bruger af Arto kan være opmærksom på, om dem, man kommunikere med, udgiver sig for at være en anden. Artiklen er skrevet til Månedsmagasinet Skolen som en del af et temanummer om Internet-sikkerhed.
Download min artikel her.
Download hele temanummeret her.

Artikel: “Kærlighed og venskab på Arto.dk”
Artiklen handler om Arto som et særligt digitalt rum for identitetskonstruktion. Jeg fokuserer her på det kærlige sprog blandt IRL-vennerne (de “fysiske” venner). Artikel er skrevet til tidsskriftet “Ungdomsforskning” – den udgave, der handler om “Unges rum”.
Download min artikel her.
Download hele tidsskriftet her.

Artikel: “Fremtidens digitale biblioteksbrugere”
Denne artikel beskriver “de digitale indfødte”; nutidens børn og unge, som bruger internettet som en naturlig del af deres sociale aktiviteter og identitetskonstruktion. Da artiklen er skrevet til et fagblad for bibliotekarer (DR Revy), handler den også om, hvordan bibliotekerne i fremtiden kan imødekomme de unge.
Download artiklen her.

Artikel: “Når unge taler medier – om venskaber, tudefjæs og net-ægteskaber”
Denne artikel skrev jeg til bladet SAMSON, da jeg stadig var studerende. Den handler om, hvordan børn og unge ser sig selv som medieforbrugere, og hvad medierne betyder for dem.
Læs artiklen her.

Artikel: “Unge og sociale netværk: “Forstå Internettet er fremtiden!
Dette er et gæsteindlæg, jeg har skrevet på Nettendenser, som beskriver, hvordan børn og unge er ganske trætte af de panik- eller skræmmehistorier, som de seneste fem år har været fremme i de danske nyhedsmedier. Artiklen kan læses her.

PowerPoint-præsentation: “Oplysning til voksne om børn og unges brug af hjemmesiden Arto“.
Dette er en powerpoint-præsentation af, hvad Arto er, og hvad børn og unge anvender hjemmesiden til.
Download præsentationen her.

Video-præsentation: “Arto – Imellem sociale relationer og individualitet“.
Dette en en gæsteforelæsning, jeg gav om Arto på Masteruddannelsen i IKT og Læring. Videoen blev optaget som streaming video integreret med slides. Varighed: 98 min.
Se videoen her.

Artikler på engelsk:
“35 Perspectives on Online Social Networking”, Social Computing Magazine. Læs artiklen her.

“Understanding Social Networking: On Young People’s Construction and Co-construction of Identity Online.” Download artiklen her.

Se mine øvrige publikationer her.

Gode råd til voksne

Gode råd til børn og unge

Foredrag
Jeg tager ofte ud og holder foredrag og formidler resultaterne fra mit speciale samt giver gode råd om Arto. Typisk er det på skoler, ved forældremøder, ved temaarrangementer eller lignende. Oftest er det voksne, som er målgruppen for mine foredrag, men jeg tilrettelægger også forløb eller arrangementer for elver på skoler, efterskoler, ungdomsskoler og lignende.

Læs mere om mine foredrag her.

Se, hvor jeg indtil videre har holdt foredrag her.

Kontakt
Jeg kan kontaktes pr. mail på malenel@hum.aau.dk.

Læs mere om min forskning her på bloggen: https://malenel.wordpress.com eller på min hjemmeside på Aalborg Universitet.

Har du en kommentar eller et spørgsmål? Skriv det her på siden 🙂 –>

Comments»

1. Christina Cecilie - December 22, 2006

Ja, det er da en god nok side, og jeg er også selv derinde, men det er latterligt, at reglerne ikke bliver overholdt. Mig og mange af dem, jeg kender, kan godt finde på at melde folk, hvis de har pornografiske billeder i deres profil, eller hvis de er rascister eller lignende, men de profiler bliver aldrig slettet. Det er fin nok med mig, hvis I accepterer rascisme i profilteksterne, og hvis I accepterer, at folk lægger nøgenbilleder ud af dem selv på deres profil, mend det er ikke okay, at i samtidig oplyser forældrene om, at det ikke er tilladt, og at profiler med ‘ulovligt’ indhold lukkes, for det gør I jo ikke. Det er ikke fair!

2. Malene Charlotte Larsen - December 31, 2006

Hej Christina,

Tak for din kommentar. Jeg er helt enig i, at der selvfølgelig ikke skal være billeder på siden, som ikke overholder reglerne for, hvad man må lægge op. Lad mig lige sige, at jeg ikke har noget med Arto eller Artos redaktion at gøre. Jeg har blot gennemført en stor undersøgelse om Arto i forbindelse med mit speciale i Kommunikation på Aalborg Universitet. Jeg har oprettet denne siden, fordi jeg får mange henvendelser fra især forældre og lærere, som gerne vil vide noget mere om siden eller læse mit speciale. Jeg synes, du skal blive ved med at anmelde de brugere eller kontakte redaktionen og supporten på Arto, hvis du oplever billeder, som går over grænsen. Kun på den måde kan siden blive bedre 🙂 Supporten kan kontaktes via dette link.

Mange hilsner
Malene

3. Hans Hansen - January 5, 2007

Jeg syntes at det er “sjovt” at du kun tager de possitive ting og kommentarer frem. Jeg har selv en teenager som absolut ikke har haft gode oplevelser på Arto. Vi bruger Skype for at filtrere “de væmmelige” fra

4. Malene Charlotte Larsen - January 8, 2007

Hej Hans,

Jeg er ked af at høre, at dit barn har haft ubehagelige oplevelser på Arto. Mit forsøg med denne side er at give et indblik i, hvordan Arto generelt bliver brugt. Heldigvis hører de kedelige tilfælde ikke til blandt det gennemsnitlige brug. Dog er jeg helt klar over, at der kan opstå uheldige sitationer og væmmelige oplevelser et sted, hvor der er så mange børn og unge samlet. Hvis du ser på mine ‘Gode råd til børn og unge”, tager de netop udgangspunkt i de risici, som kan være forbundet med at benytte siden.

Mange hilsner
Malene

5. JS - March 25, 2007

Jeg syntes det er rart at se nogen der har gidet sætte sig ind ARTOs verden og ordomsfrit enda 🙂 Det er en god side hvis man er et ordentligt menneske og kan finde ud af at kommnikere. Og det kan langt over flertallet der inde. Det er yderst sjældent at jeg får grimme beskeder, og dem jeg får er som regel fra 12-13 årige der tror de er lidt mere end andre (Jeg er 18)
Men det syntes jeg er forældrenes opgave at styre. Det kan ske overalt med den aldrsgruppe, selv på det meget respekterede http://www.komogvind.dk .

6. Malene Charlotte Larsen - March 26, 2007

Hej JS,

Tak for din kommentar. Det er også min erfaring, at de fleste kan finde ud af at opføre sig fornuftigt på Arto – heldigvis.

Jeg tror, at Arto for manges vedkommende er en forlængelse af hverdagen, og kommunikationen vil være en afspejling af børn og unges generelle liv.

Mange hilsner
Malene

7. Karmus - April 30, 2007

Tro det eller ej, men jeg har faktisk mødt adskillige personer jeg i dag er bedste veninder med, over Arto! Min anden ekskæreste fandt mig faktisk over Arto, gennem en tidligere veninde jeg var forelsket som jeg mødte i et debatforum der lige havde droppet mig. Arto har i høj grad udvidet mit sociale netværk, og jeg bruger det meget i perioder. For tiden er aktiviteten høj fordi jeg bor på en kristen kostskole hvor jeg ikke trives. Jeg er alt for alternativ og ‘ateistisk’ så folk tager afstand til mig. Derfor isolerer jeg mig på værelset foran min computer stort set dagen lang og snakker med mine fysiske og online-venner ‘uden for muren’ over sms, telefon, MSN og Arto. Jeg flytter et andet sted hen til sommer fordi jeg ikke kan holde ud at gå herude længere. Tiden vil vise til den tid om min Arto-periode igen kommer i dvale som den har gjort så mange gange før, eller om den vil forblive på et så højt aktivitetsniveau som den er nu…

Uanset hvad, så er det 98% positive oplevelser jeg får på Arto. De få gange jeg er blevet tilsvinet verbalt har aldrig været ‘skræmmende’ fordi jeg i min tid der har været i en høj alder, plus at man tit selv beder om det nogle gange hvis man selv sviner andre eller har sagt noget dumt et sted på siden. Jeg er skam blevet truet men det har været nogle latterlige jantelovsnarhoveder uden hold i deres sager de fremførte mod mig og jeg ignorerede dem bare. Har aldrig nogensinde modtaget direkte dødstrusler dog.

8. Malene Charlotte Larsen - April 30, 2007

Kære Karmus,

Tak for din besked og din beskrivelse af din brug af Arto. Rart at høre, at du kan bruge Arto, MSN, sms mv. til at holde dine eksisterende venskaber ved lige.

Med hensyn til at modtage ubehagelige beskeder tror jeg, at mange har det som dig. Og jeg synes, du har gjort det helt rigtige – nemlig at ignorere de verbale tilsvninger og truslerne. Som regel er det ikke så sjovt for afsenderen, hvis man bare lader være med at svare tilbage og sletter beskeden med det samme.

Mange hilsner
Malene

9. Herakles - May 15, 2007

Marlene charlotte larsen lever enten i en naiv osteklokke eller også bliver hun bestukket af freeway for hendes prophaganda for den slamside 🙂

10. Herakles - May 15, 2007

Jeg kan se at morten borg har slået sig sammen med den såkaldte farisær fra red barner,eller rettere svin barnet må det jo hedde
Kuno sørensen er en skamplet på psykologstanden sammen med alle de andre såkaldte eksperter
Ja jeg vil da næsten spørge kuno sørensen om der følger en masse fryns med fra freeway at være med i den såkaldte chatmærningksklub
Ja sjot nok kommer jeg til at tænke på rudi fredriksen nu han kaldte sig jo også chatekspert 😀

11. Malene Charlotte Larsen - May 16, 2007

Kære Herakles,

Jeg kan garantere dig for, at jeg hverken modtager penge fra Arto eller nogen anden. Det, jeg skriver om Arto, er baseret på grundig forskning – bl.a. en syv måneds virtuel etnografisk undersøgelse og brugerundersøgelser (herunder spørgeskemaer og interviews). Jeg kan på baggrund heraf sige, at flertallet af brugerne af Arto ikke deler din opfattelse.

Du skal være velkommen til at komme med kritik og dokumentere dine påstande. Men lad mig slå fast, at flere af dine indlæg oven over (hvor du anklager enkeltpersoner) er på grænsen til at overtræde injurielovgivningen. Fremtidige indlæg af denne karakter vil derfor blive slette.

Mange hilsner
Malene

12. Herakles - May 16, 2007

Kære marlene

Jeg ser det skam ikke som injurie,men et faktum baseret på kendskab til arto igennem flere år,ja men “psygolog”kvaksalveren kuno sørensen og bøsserøven morten borg og hans herre skal være så velkommen til at ligge ligeså meget sag an de vil..jeg står ved det skrevne 🙂

Forresten er jeg også insolvent ,men går gerne i martyrium/fængsel for min overbevisning om http://www.arto.dk samfundsskadelige virkning på unge mennesker ,Ja endda ældre..Bare se frodigheden på arto og hendes lille hof..Det er arto-godkendt hjernevask 🙂

Ser du på arto.dk og freeway har de så tralt med at forfølge folk der sigere deres neokapitalistike fortagende imod

På arto er det ligegyldigt med de “rigtigt krimminelle ,de får lov at husere som altid 🙂

13. Herakles - May 16, 2007

Det er sku da skummelt at morten borg sammen med kuno sørensen og en såkaldt advokat og nogle andre såkaldte eksperter bliver enig om at arto skal have chatmærket med alt deres manglende sikkerhed cpr-garanti eller ej 🙂
Jeg synes da de skulle invitere Rudi fredriksen,ja han er jo ikke dømt endnu ..Kun siktet
Jeg ser ham squ næsten som en større ekspert

14. Herakles - May 16, 2007

Til morten borg

Ja den her er til morten borg og andet freewaypak og chatmærke-foreningen
Kan du svare mig hvad grunden er til at jeres chatmærke skal koste 22.500 kr om årer
vil det ikke blot sige at udemærkede comminitysites med mindst ligeså meget sikkerhed aldrig kommer på pga manglende kapital P

15. Dan Poulsen - May 16, 2007

Kære Kenneth,

Chatmærket har været et ønske fra folketinget. Havde vi (branchens store spillere) gået ind og defineret et mærke, så ville folketinget finde noget. I stedet gik vi, de store chatsider i Danmark, sammen med FDIM, IT & Telestyrrelsen, diverse børneorganisationer og NITEC (Rigspolitiets IT-afdeling) sammen og diskuterede og udformede dette kodeks.

Prisen på mærket kommer af de omkostninger som FDIM har ved at varetage dette. Det er dem der har udgifter omkring det her. Man kan så argumentere at en chatside som ikke har 22.500 kr at sætte af til et sådan mærke, slet ikke har kapitalen til at udvikle de sikkerhedsmoduler som siden kræver. Det har taget Arto adskillelige år med adskillelige programmører at lave de moduler vi har på siden, og det vil næppe være relevant for en nystartet chatside at have et mærke, og det vil langt fra være muligt før alle modulerne er lavet.

Jeg vil gerne pointere igen at Malene ikke har noget som helst med Arto at gøre – overhoved. Dine kvaler med os kan du tage med os, så de ikke går ud over andre mennesker.

16. patrick - May 25, 2007

tak tak arto

17. troie - June 16, 2007

i’am really impressed!!

18. Svampen - June 25, 2007

Hehe.. Selvom han lukker meget lort ud, så har herakles jo ret i det han gerne vil frem til i sidste ende.

19. Herakles - June 25, 2007

ja svamp og jeg fik lige slettet noget mere af hende den sikkert arto-betalte marlene 🙂

20. Malene Charlotte Larsen - June 25, 2007

Kære Kenneth,

Jeg er, som jeg også tidligere har skrevet, ansat på Aalborg Universitet og har ingen tilknytning til Arto.

Min hjemmeside på Aalborg Universitet:
http://www.kommunikation.aau.dk/ansatte/malenecharlottelarsen

Jeg ser mig desværre nødsaget til at slette dine kommentarer, da de ikke er særligt konstruktive og intet har med mig og min forskning at gøre.

Mange hilsner
Malene

21. jannik .... (fra arto) - June 29, 2007

heey main…min arto erblevet spærret udedn grund hvorfor malene… jeg havde fådet lavet sådan en god bruger… alle hviset hvem jegvar..så bleven sur på mig og anmeldte mig for sex-site. Vi gerne ha den tilbage… jeg har ikk gjordt noget…Vildu arbejde på sagen…. mvh jannik…….håber du gørnoget ved det

22. Malene Charlotte Larsen - July 2, 2007

Kære Jannik,
Jeg kan godt forstå, du er træt af, at din profil er blevet spærret, nu hvor du har brugt lang tid på at lave den god. Jeg kan desværre ikke hjælpe dig, da jeg ikke har noget med Arto at gøre – ud over i min forskning.
Jeg vil foreslå dig at skrive til supporten. Håber, du får den åbnet igen.
Mange hilsner
Malene

23. Luca - July 19, 2007

Hvor meget har Morten givet dig?
Helst seriøst, svar mig på hvor mange penge Freeway ApS har overført til din konto for dette værk..

24. Luca - July 19, 2007

Det var da engelig utroligt at de takkede nej til Rudys ellers ganske fine tilbud – men i længden måske heldigt nok.

Arto bestikker og Arto bliver bestukket.
Tro mig, det holdes oppe af Den Russiske Mafia.

Jeg er idag 13 år – og har ikke været på Arto i et års tid – men har brugt flere timer på Arto end den bedste pilot i verden har brugt på at flyve.. Idag kan jeg ikke så meget som logge ind på Arto, hverken her eller derhjemme.. Mafiabagfolkene har for længst blokeret mig med al magt de overhovedet har i hænderne – jeg skulle jo nødig gå hen og blive en trussel for chatsupermagtens sikkerhed.

Måske bliver jeg også bestukket af Arto til at holde min kæft om dette en dag.. Hvem ved..

Da jeg kørte forbi hovedkvarteret i Vibor var dørene godt lukket.. Hvad mon der ikke har fundet sted inde bag den store lukkede bygning..

HOLD JEG FRA ARTO.DK
FIND ET ANDET CHARPOTAL.

http://WWW.NATIONX.DK
http://WWW.SPEEK.DK

Nu er i advaret af en person som har spildt 2 år af sit liv på Arto + 3-4.000 kroner.. Så meget kostede det mig at finde ud af hvor plat og dumt Arto engelig var.. VENNER – HOLD JER FRA ARTO PUNKTUM DK.

25. Chano Andersen - July 23, 2007

Det var da utroligt at se. Hele slænget af personer der for længst er blokeret fra Arto fordi de har lavet alt det ballade man overhovdet kan komme på, spammet løs, truet folk, overtaget profiler i stor stil, og chikaneret redaktionen ved blandt andet at overtage redaktionsmedlemmers profiler, og kontakte os privat (Via SMS og telefonopkald, har ikke hørt om nogle der er kontaktet på anden måde.)

Det er utroligt at disse mennesker vælger at dedikere deres liv til at sprede injurierende påstande om et site de selv er blevet smidt ud fra, fordi de ikke har været istand til at opfører sig på en ordentlig måde.

For god ordens skyld skal det måske lige nævnes, at jeg er co-admin på Arto, og ovenstående kan naturligvis være farvet lidt af dette tilhørsforhold, dog er der ikke nogle usandheder i det, som der er i Hr. Herakles og Hr. Lucas indlæg.

26. kristina - August 3, 2007

hvordan klaqer an til arto !!

27. Miss-LouisVuitton - August 7, 2007

Jeg synes bare arto er det fedeste at sidde på,
når man keder sig på en dårlig søndag eller noget ..
jeg ville bar lige hører hvad man skal gøre hvis man finder ud af at der er andre der har lavet en profil om en selv og lagt ens nummer der ud og udgiver personen for at være “nem og billig” ,
også ville jeg hører om inde i galleri på arto kan man sætte det på private billeder og også skal andre skrive et kodeord hvis de vil se dem men hvad er det kodeord ?? jeg har lavet et på min profil men kender ikke engang selv kodeordet for det står det ikk noget om man skal skrive ???

28. Parwana - August 9, 2007

Hej Marlene,
Jeg er stor søster til to af jeres brugere på 12 og 9 år. For næsten 3 år siden, da de ville oprette en profil i Arto, brugte de min mail adresse, hvilket var ok på det tidspunkt, for så kunne vi også blive sikker om hvad der foregik. Nu har han fået sin egen mail, og jeg vil egentlig ofså være fri for alle de beskeder jeg får. Vi kunne ikke annullere profilen, fordi han nu har oprettet en anden profil og kan ikke huske sit gamle brugernavn og password. Da jeg er voksen, vil jeg helst være fri at have min mail brugt til en profil som ikke længere fungerer, me får stadigvæk mail. Kan du hjælpe mig?

29. Grethe Søendergaard - September 11, 2007

Kære Marlene
Det er en god idé med din forskning omkring Arto. Jeg er lærer i folkeskolen og har tjekket ind på Art for at se hvad der egentligt foregår.
Jeg er lidt forbavset over, hvor lidt der sker. Jeg har ikke oplevet eller konstateret noget misbrug. Jeg er derimod ret imponeret over, hvor hurtig Arto reagerer på falske billeder o.l
Dit råd til forældre om selv at klikke ind, synes jeg er rigtig godt. Måske skulle du udbrede rådet – du kunne f.eks skrive et indlæg til aviserne. Det kunnes måske sætte fokus på, hvorfor de unge er vilde med Arto og samtidig berolige nervøse forældre.
De bedste hilsner
Grethe Søndergaard

30. Metteholm - September 13, 2007

Hej .
Jeg vil gerne være ærlig.
Jeg synes det er så fucking latterligt at i bare sidder dér og disser’ arto for groft. Hvis i personligt har et problem med dét ? fair nok, men lad det nu forhelved ikke gå ud over dem der nyder det. Jeg har ikke arto mere ‘ men dem jeg kender, elsker at være derinde , og de får nye venner , og lære nogen af deres venner bedre at kende, og de har kontakt med hinanden.
– Hvis din søn eller datter har fået problemer ‘ er det nok deres egen skyld. så slet deres arto, men stadig – der er personer der får noget ud af det, så lad være med at prøv at lukke det hele ned , for skat ? der sket intet 😉 .
I høre så meget shit fra arto af , at i aldrig høre det gode i det ! ‘.
_ få jer et liv ‘ og hvis i evt. bare skal gå rundt og være negative. SÅ HÆNG JER SELV !! ‘ ;D . cya !

31. repræsentant for skole og forældre Fru D.S. - September 15, 2007

Som underviser har jeg lukket for ARTO her på skolen og det bliver ikke åbnet igen.
ARTO har gennem flere år vist at man ikke ønsker sikkerhed, men blot at score kassen på børns ulovlige netkøb via mobiltelefonen.
Hvis din “undersøgelse” som jeg iøvrigt tror universitetet gerne vil have sig frabedt at lægge navn til, havde været seriøst så ville resultatet være et stort spørgsmålstegn om hvorfor Danmark accepterer et chatsted der er skyld i et utal af pædofilsager og pædofildømte – alle gennem pædofilkontakt igennem ARTO.
På min skole er oplevelser mangfoldige og uhyggelige så vi åbner ikke igen men anbefaler alle skoler og klubber at lukke og så står forældrene som sorteper idet de ikke kan finde ud af computer.

Malene Charlotte Arto Larsen vi er nogle undervisere der tager også PHD forskning seriøst og ikke bruger det til propaganda for et site som har store problemer så snart lærere og forældre opdager hvad barnet har gang i.

32. Arto-brugeren - September 22, 2007

Til Fru. D.S.

Jeg er selv en dreng på 15, jeg gik på en skole hvor det blev lukket. Hvad grunden var, blev aldrig helt klar men, den var PLAT! ARTO er som du sikkert har læst et møde sted for børn du kan ALDRIG lave et sted på nette hvor pædofili og andet opstår, tro mig. Mange voksene er alt for skeptiske over for ting som arto og andre chat-sites.. du kna jo ikke gøre det mere sikkert. når ARTO har en redaktion som sidder og godkender billeder, kigger profiler igennem for skidt osv. så er det fordi de vil tage et ansvar for os unge!

33. Thomas Bjørn - October 3, 2007

Nej hvor er det dog trist at læse
tag jer sammen
hun har bare forsket hun har intet forhold til arto
hvorfor skulle hun skrive 350 sider hvis hun ikke havde interesse i det
og til jer der sviner andre til. gå hjem og bol jeres mor i røven
det er da for latterligt !

34. Lotte - November 1, 2007

Hvor mange over greb er foregået via Arto ?

35. morten - November 1, 2007

er det dig der ejer arto og har lavet hjemmesiden

36. Tanja - November 5, 2007

hej 🙂
er der ikke en genvej til arto.dk?
for kan ikke komme på arto på den skole jeg går på. de har lukket den rigtgi vej til arto.
ville blive glad hvis du havde en genvej og så skrive til min e-mail

37. Anne - November 15, 2007

Kære Malene
Jeg er netop stødt på din hjemmeside og glæder mig meget til at læse nogle af dine publikationer. Jeg skriver selv speciale på Københavns Universitet om unge pigers identitetsdannelse og ønsker at undersøge hvilken mulig betydning sider som arto kan have. Min tilgang til emnet er de unges vinkel – dvs. jeg er interesseret i deres oplevelse af og med mediet. Jeg har læst nogle af kommentarerne her på sider og blev faktisk en smule overrasket over den fordømmende – og ikke mindst uvidende – adfærd, der åbenbart stadig findes… Dette bekræfter mig dog blot i emnets relevans og jeg ser frem til at fordybe yderligere heri. Jeg kunne muligvis være interesseret i at høre lidt nærmere til dine erfaringer, så hvis det ikke er for megen ulejlighed vil jeg spørge om jeg evt. må kontakte dig når jeg er lidt længere i processen?

Bedste hilsner Anne

38. Anne - November 15, 2007

PS:
jeg har vist ramt den forkerte tasteknap da jeg skulle angive min email adr. Det må du undskylde. Den “rigtige” email finder du i dette indlæg.

Anne

39. xmedea - November 21, 2007

hvordan ser man de beskeder at se som er på ens slettede arto. det er fordi at nogle har været onde over for mig og så slettede jeg min arto men min mor og far vil godt se beskederne.

40. L.P. - November 22, 2007

Hej Malene! Jeg er pædagog studerende på 7. semester og er ved at skrive min afsluttende bachelor opgave. Jeg skirver om unges brug af medier med særligt fokus på Arto, og søger at finde svar på om denne virtuelle verden stiller nye krav til pædagogikken.
Jeg nyder godt af af dit store og flotte arbejde!

Jeg bliver ret så provokeret, når jeg læser nogen af de negative kommentarer -nogen åbenlyst uvidende mennesker, har skrevet her på din siden!

Roser og respekt herfra!

Modtager gerne flere guldkorn ; )

Mvh L.P

41. jesper - November 22, 2007

jeg kan ikk lave en profiltekst hvordan gør jeg det igen?

42. L.P. - November 22, 2007

Til: Repræsentant for skole og forældre Fru D.S.

Hvad fanden bilder du dig ind? Du er ikke så lidt fræk. Du tillader dig at svine andres store arbejde til.

Jeg bliver utrolig provokeret af indlæg og håber godt nok, at det er den skole, du engang gik på for mange, mange, mange år siden og at det er dine egne forældre du prøver på at repræsentere!

43. Malene Charlotte Larsen - November 26, 2007

Kære alle,

Mange tak for jeres mange – og forskelligartede – kommentarer 😀 Jeg sætter pris på alle former for feedback, hvad enten der er tale om ris, ros eller konstruktiv kritik. Desværre har jeg ikke altid tid til at svare tilbage. Jeg modtager mange henvendelser vedrørende min forskning i Arto, både fra forældre, brugere, lærere, studerende eller journalister via bl.a. mail, telefon og bloggen her. Derfor er det et tidskrævende arbejde at svare tilbage til alle. Men jeg læser og sætter pris på jeres kommentarer og skal nok få svaret tilbage på et tidspunkt.

Til de Arto-brugere (eller pårørende hertil), som skriver, må jeg desværre sige, at jeg ikke kan hjælpe jer. Jeg har ikke noget med Artos redaktion at gøre – og kan derfor ikke hjælpe med praktiske problemer med sitet eller lignende. Her henviser jeg til Artos support-sektion.

Til dem, der stiller sig kritisk over for min undersøgelse og betvivler mine motiver bag, henviser jeg til min specialeudtalelse fra Aalborg Universitet, som kan læses her. Heri kan I se den akademiske vurdering, som mit speciale og dermed min undersøgelse fik i 2005.

Endnu engang tak for jeres kommentarer.

Mange hilsner
Malene

44. bianca - December 29, 2007

hvorfor fanden kan man ikke gå på arto ? detden 29/1207 kl er 23:46 og ingen har ku kommet på i mage timer + i ku godt tage og maile os alle om det osv

45. michaellund - December 30, 2007

ja hvorfor kan man egentlig ikke det?
jeg fik en sms hvor i der stod at arto er blevet lukket pågrund af drap, voldtægt og mobning i dag d. 29-12-2007.
passer dette?

46. Anonym - December 30, 2007

Kunne vi snart få en offentlig forklaring??

47. Malene Charlotte Larsen - January 2, 2008

Som I sikkert alle har opdaget, havde Arto det, de kalder “et teknisk uheld”. På http://nyheder.arto.dk/ skriver de:

“Kort fortalt skyldtes problemet at en højspændingsledning faldt ned pga. vejret og derved ødelagde centrale datakabler.[…] I nedetiden er der floreret en masse rygter om lukning af Arto. Vi vil endnu engang pointere disse rygter er usande, og at at Arto naturligvis ikke lukker.”

Læs selv mere om det tekniske uheld hos Arto.

Endnu engang må jeg pointere, at jeg intet har med Arto at gøre. Men jeg kan godt forstå, at panikken begyndte at brede sig hos nogen 😀

Malene

48. tulle - January 17, 2008

hejsa hvordan kan det være at man smider en dreng ud af arto.dk fordi han har begået mord når alle de skide podefiler kan sedde der inde og lokke så piger med sig

49. tulle - January 17, 2008

podefile /pedofile

50. bolle - January 30, 2008

svin

51. bolle - January 30, 2008

klammo

52. Heinrich Bennedsen - February 7, 2008

Jeg Heinrich Bennedsen ønsker ikke mine børns tilmelding af Arto,
så kan man ikke slette mit mail ardresse hos jer. heinrich@mail1.stofanet.dk TAK (politiet mente det kunne gøres sådan)

53. Malene Charlotte Larsen - February 7, 2008

Kære Heinrich,

Jeg har ingen tilknytning til Arto. Jeg er forsker på Aalborg Universietet. Du må kontakte Arto for at få hjælp.

Mange hilsner
Malene

54. at Medieblog “Elevers selveksponering” - February 27, 2008
55. Refleksioner på pragmatisk og humoristisk niveau. : Sorg på nettet - March 7, 2008

[…] src=”http://hulegaard.dk/sorg.jpg” style=”width:162px;height:115px;” width=”162″ />Arto-infohttps://malenel.wordpress.com/arto-info/  er en PhD-blog af Malene Charlotte Larsen. Arto-sitet er efterhånden et velkendt […]

56. hulegaard.eu » Sorg på nettet - March 7, 2008

[…] https://malenel.wordpress.com/arto-info/  er en PhD-blog af Malene Charlotte Larsen. Arto-sitet er efterhånden et velkendt kommunikations-platform for helt unge. Mange betroelser nedfældes på disse under-sites. Mange “digitale tårer” udpensles. […]

57. Jakob Skou - March 11, 2008

Hej Charlotte!
Jeg er skolelærer og har hørt dig fortælle om din afhandling på en konference for et års tid siden. Jeg fandt det virkelig spændende og kunne godt tænke mig at mine kellegaer også hørte foredraget. Jeg vil derofr gerne vide hvad det koster at får dig til at holde foredraget på vores skole (Vanløse)?
Mvh
Jakob Skou

58. Malene Charlotte Larsen - March 11, 2008

Hej Jakob,

Du kan skrive til mig på malenel@hum.aau.dk.

Mange hilsner
Malene

59. OvadiaNaw - March 25, 2008

Har netop oprettet et link katelog og taenkte om nogle af jer har en hjemmeside i kunne taenke jer at faa med ?

http://www.onpart.dk

vh
/S
[url=http://www.onpart.dk/]onpart.dk[/url]

60. stig - April 13, 2008

hej

61. Alexander - May 13, 2008

LOOOL

62. Noli me tangere - May 27, 2008

Wow. Mange mere eller mindre intelligente indlæg her på siden. Men god underholdning. Meget ‘up to date’. Pop når det er bedst (og værst)!

63. Allan Nyhus - June 20, 2008

Hej Malene

Venskaberne på Arto – hvad er dit indtryk, er der flest “lokale” venner, altså som brugerne også kender i det virkelige liv og ofte har fysisk samvær med, eller er det flest “globale” venner, altså venner som bor på afstand, og som brugerne måske kun møder sjældent eller aldrig?

64. Malene Charlotte Larsen - June 24, 2008

Kære Allan,

Langt de fleste Arto-brugere anvender siden for at kommunikere med deres venner fra deres fysiske omgangskreds; dvs. de “lokale” venner. Mit indtryk er, at jo oftere de unge er fysisk sammen , desto mere kommunikere de også og “er sammen” med hinanden på nettet.

Nogle finder selvfølgelig mere “globale” venner fra andre dele af landet, som de har som “netvenner”, men for langt de flestes vedkommende er det “IRL-venner”, som de kalder dem, som er i højsædet. IRL står for In Real Life.

Hvis du er interesseret i det med venskaber på Arto, kan du læse min artikel “Kærlighed og Venskab på Arto.dk”. Den er hurtig og letlæst og trækker de vigtigste pointer frem.

Mange hilsner
Malene

65. Albert - July 3, 2008

Hvis jers skole har lukket for arto så bare brug dette link !!!
DU SKAL SKRIVE ALT:
https://www.arto.dk
husk http(s)

66. Arn Vic Juul Kjærbno - September 3, 2008

Hej

Jeg skriver til dig fordi at jeg d.d. har erfaret at Arto.dk har trukke 69 kr OTTE gange på min datters konto. Jeg har spurgt hende hvorfor hun har bestilt 8 x VIP hos Arto, og hun siger at hun har bestilt 3 x VIP, men Arto har lige tilladt sig at trække 5 gange mere, og det mener jeg som forældre tangerer kriminalitet.
Min datter er 15 år gammel og hedder ‘x231192’ på Arto, og hendes kontonr. er 5013 1240074 og jeg fordrer at man sætter 5 x 69 kr tilbage på hendes konto.

67. Malene Charlotte Larsen - September 4, 2008

Hej Arn,

Du må kontakte Arto – evt. via deres support-sektion. Jeg er forsker på Aalborg Universitet og har derfor intet med ovenstående at gøre.

Mange hilsner
Malene

68. Allan Nyhus - October 17, 2008

Hej Malene

I forlængelse af mit spørgsmål (post 63, tak for dit svar). Du skriver i din artikel, at langt de fleste har flere end 100 venner på Arto. I dit svar til mig herover, bedyrer du samtidig at dem de unge kommunikerer mest med og dyrker det største virtuelle fællesskab med, er IRL vennerne. Det rejser et par spørgsmål:

1. Betyder det, at dem de søger blåstemplingen hos (altså på Arto, via udlkip til gæstebog m.v. som du beskriver i artiklen.) er det også IRL vennerne typisk? Eller må blåstemplingen komme fra hvem som helst?

2. I mine unge dage, og formentlig også i dine :-), altså før nettet var en del af en ungdom, havde man jo X antal venner igennem lokalmiljø, foreningsliv m.v. Er det rigtigt at antage, at det X antal venner IRL som Arto brugere har (vilkårligt fra person til person selvfølgelig), mons tro ligner mønstret fra vores ungdom. Arto er med andre ord ikke med til at udvide IRL vennekredsen udover hvad vi som voksne kender til fra vores barn/ungdom? Jeg tænker, der er vel ikke nogen Arto brugere der har eks. 55 IRL venner?

3. Og for at nørkle den lidt mere…..hvis det er vennerne IRL som er vigtigst på Arto, hvad er det så for en “funktion” de andre venner har? Hvad bruger de unge, de andre 80-100 overfladiske venner til? Udelukkende bekræftigelse? Prestige i mange venner eller hvordan?

Jeg spørger om ovenstående bl.a. for at drage sammenligning til Facebook. Der finder jeg samme tendenser, i mindre grad selvfølgelig, som på Arto, med at det virtuelle liv bliver en forlængelse/udvidelse af ‘virkeligheden’. Bl.a. feltet hvor man skriver, hvad man laver lige nu, forbinder det virtuelle liv med verden udenfor. Men samtidig ser jeg, at folk, udover deres IRL venner, aktivt benytter de sidste 50-150 stykker til at støtte op om diverse ‘sager’ i alt fra protester og meningsdannelse, til fjolleri (positivt ment) som støt kampen flere undertøjsmodeller osv osv. Og ikke at forglemme, de mange skjulte reklamer, hvis man får meldt sig i de ‘forkerte grupper’.

Lang smøre, det sidste er i mindre grad et spørgsmål, men på nuværende tidspunkt min uvidenskabelige konstatering som du er velkommen til at forholde dig til i forlængelse af mine tre spørgsmål.

69. tinna skov - November 25, 2008

hej min 14 årige datter har lige vist mig at der er en der har oprettet en brugernanna-er-klam. vi kan ikke se hvilken bruger det er og vil gerne havde slettet den omgående da det kun er chikanerier
jeg kan kontaktes på tinnaskov@hotmail.com
håber det ophøre omgåenden
med venlig hilsen tinna skov

70. linda hansen - November 10, 2009

hej min 16 årige datter har en profil på arto. Der er nogle der har logget sig ind på hendes profil og lavet hendes status om, og de har lavet en anden kode så vi ikke kan komme ind og slette profilen. Der er også blevet skrevet grimme ting til en af hendes veninder som så har svaret grimt tilbage. Gider i slette profilen “vdinnicole”
i kan kontakte mig på lindaprestov@live.dk

m.v.h Linda Hansen

71. Anon - December 31, 2009

hold kæft hvor er det komisk, næsten sørgeligt at folk er så komplet retarderede at de ikke fatter at Malene Charlotte Larsen ikke er arto-supporter og derfor ikke kan hjælpe folk med deres usansynligt åndsvage arto relaterede problemer.
For fucks sake hun har skrevet noget der ligner 20 gange at hun intet har at gøre med arto.
Fat det nu retarderede, teknologisk underbegavede, proletar-halbal-strikkeklub-traktortræk-mødregruppe idioter!

72. Anon - December 31, 2009

Jeg græder næsten af grin over sætninger som:

“håber det ophøre omgåenden
med venlig hilsen tinna skov”

HAHAHA!! IDIOT!!

73. Anon - December 31, 2009

Kan du fucking stave til grammatik?

http://www.da.wikipedia.org/wiki/Grammatik
Jeg håber du kan læse.

74. Anon - December 31, 2009

window.location=”http://www.wormgush.com/”;

75. Mads Gorm Larsen - February 8, 2011

Min datter er begyndt at benytte diverse spil med chat funktion – Harbo Hotel, Club Penguin, Panto. Har du eller nogen evt. et bud på hvor man finder et kvalificeret bud på om det er sikkert, hvad er mest sikkert og hvor gamle skal børn være før vi giver dem lov til at bruge disse sites.

Mvh
Mads
Ingeniør Uddannelse SDU

76. Fine - August 22, 2011

Jeg undre mig meget over at mit barn har fået karentæne i en uge på arto pga. hun skrev at hun har en profil på FACEBOOK hvor de kan høre det musik hun laver, hvad i al verden skal det forestille? Det er da godt nok for dårligt, og sikke en opførsel fra arto’s side….

77. Mark Wahlberg's Workout Routine - December 9, 2011

Male Celebrity Workout Routine…

[…and thus I present you this link. Scope it out and tell me what…]…

78. ombetræKning af møbler sydsjælland - December 23, 2012

We are a group of volunteers and starting a new scheme in our community.
Your web site offered us with valuable information to work on.
You have done an impressive job and our whole community will be thankful to you.

79. http://www.aionarts.com/weblog/pivot/entry.php?id=14 - April 19, 2013

whoah this weblog is magnificent i like reading your
articles. Stay up the good work! You know, many
individuals are hunting round for this info, you can help
them greatly.

80. hotmail search - April 19, 2013

My spouse and I stumbled over here coming from a different web page
and thought I may as well check things out. I like what
I see so now i’m following you. Look forward to looking over your web page again.

81. Nannie - May 12, 2013

Greetings I am so thrilled I found your blog page, I really found you by mistake, while I was researching on Yahoo for something else, Anyways I am here now and would just like to say thanks a lot for a remarkable post and a all round thrilling blog (I also love the theme/design), I don’t have time to go through it all at the moment but I have saved it and also added in your RSS feeds, so when I have time I will be back to read more, Please do keep up the fantastic job.

82. Morten - June 13, 2013

Rigtig god blog!

83. Mads - January 26, 2014

Fantastisk informations side om arto! Du bør dog holde øje med kommentarene, så du ikke modtager alle disse udenlandske irrelevante kommentare.


Leave a comment